Regler for påklædning til bryllup

Regler: Påklædning til bryllupEt bryllup er en af de typer begivenheder, hvor alle gør alt det, de kan, for at se så godt ud som muligt. Det er en mulighed for at iføre sig sin lange yndlingskjole eller smokingen, der ikke kommer ofte nok ud af skabet.

Det er forskelligt fra bryllup til bryllup, hvad der er passende at iføre sig. Hvor nogle skriver ’galla’ på invitationen, skriver andre ’afslappet’, mens helt tredje vælger at lade det være op til gæsterne selv.

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge af påklædning til det næste bryllup, så kan du læse med her. Mange bryllupper venter i sommeren 2016, så vi giver dig vores bedste tips på forhånd.

Disse regler skal du huske på

Selvom rammerne kan skifte fra hvad, der er mest passende fra bryllup til bryllup, er der alligevel nogle universelle regler, som er gode at huske på.

Dresscode: Galla

Først og fremmest skal du altid tilpasse dig det, der står på invitationen. Står der galla, så skal mændene i smoking eller deres flotteste jakkesæt, og kvinderne skal vælge en gulvlangkjole i stedet for den lårkorte.

Dresscode: Afslappet

Står der derimod på invitationen, at dresscoden er afslappet, så er der langt friere rammer. I så fald kan du stadig vælge at iføre dig jakkesættet eller din yndlingskjole, men undgå smokingen og den juvelbesatte balkjole. Det gælder nemlig altid om at passe ind til temaet for festen.

Ingen dresscode

Står der ikke nogen vejledning på selve invitationen, så handler det om at læse begivenheden selv. Du kan gå efter, hvem det er, der bliver gift, og vurderer, hvad der passer til deres personlighed. Er de meget formelle typer, eller kan de godt lide selv at være afslappede?

Du kan også gå ud fra lokaliteten til brylluppet. Er det et udendørsbryllup er det sandsynligvis mere afslappet, end hvis det bliver holdt på et dyrt hotel.

Forhør dig hos brudgommen som mand, eller via hans venner, så du er sikker på ikke at være overdressed. Som gæst er der mange overvejelser og ting du skal huske på. Ikke kun inden for påklædningen, men ligeledes hvad angår gaven, polterabend og meget mere.

Du må aldrig “overgå” dresscoden

Den vigtigste regel at huske på, når du skal vælge din påklædning, er, at du ikke må ”overgå” dresscoden. Det handler altså om, at du skal rette dig efter invitationen, og endelig ikke gå over det – hellere under.

Det er nemlig en uskreven regel ikke at klæde sig pænere eller mere formelt end selve brudeparret. Det er blandt andet derfor at det ildeset for kvinder at komme i hvide kjoler.

På samme måde bør manden holde sig til jakkesættet og lade smokingen – og især kjole og hvidt – være der hjemme, for ikke at overgå brudgommens tøj. Medmindre dresscoden siger noget andet.

Du kan få flere tips og inspiration til valg af bryllupstøj her.