Kan skattelettelser mindske lånebehovet?

Valget i foråret 2015 førte en ny regering med sig bestående udelukkende af Venstre, og det førte en helt ny kurs politisk kurs med sig i forhold til den tidligere regering.

Modsat tidligere, er der nu en del snak om skattelettelser. Hvad skattelettelser vil føre med sig, der er stor uenighed om både mellem eksperter og politikere. Et spørgsmål er blandt andet, om skattelettelser vil betyde, at der kommer et mindre behov for at tage lån hos befolkningen?

Ikke hvis det kun bliver topskatlettelser

Det er svært at vurdere, hvorvidt skattelettelser vil give så mange flere midler mellem borgernes hænder, at lånebehovet bliver mindre. Der er ingen tvivl om, hvilke områder skattelettelser vil gælde, er afgørende for hvordan borgerne vil reagere med hensyn til lån.

Er det udelukkende topskatlettelser, vil lånebehovet ikke blive minimeret. For behovet er hovedsageligt hos borgere med end mellem-indkomst, og ikke hos borgerne med de højeste indkomster. Da topskatlettelser udelukkende giver flere penge til de i forvejen mest velhavende, kommer det ikke til at betyde noget for resten af befolkningen, der har behov for at tage lån.

Dagpengeforholdene påvirker også lånebehovet

DagpengeSkattelettelser kan meget vel betyde at lånebehovet bliver mindre, hvis der ikke er tale om topskatlettelser. Men også dagpengeforholdene kan påvirke lånebehovet. Ofte, når man bliver ledig, er der behov for at tage et lån. Det er her, hvor pengene er mindst, og man kan få behov for at søge penge til hverdagen.

Hvis dagpengeforholdene blev markant forbedret, og der er mulighed for at få en højere ydelse, er der uden tvivl mindre behov for at låne penge. Hvis dagpengene derimod bliver skåret ned, er der naturligvis større behov.

Der er altså flere forskellige faktorer, der spiller ind når det kommer til lånebehovet. Uanset om markante skattelettelser eller ændringer i dagpengeforholdene bliver en realitet, kommer det til at betyde forskellige ting for behovet for lån.